MMGPI 2017: Danmark har stadig verdens bedste pensionssystem

Vores viden /

2017 Melbourne Mercer Global Pension Index
Calendar23 oktober 2017

Danmark har stadig verdens bedste pensionssystem

Danmark ligger for 6. år i træk forrest i kåringen af verdens bedste pensionssystem i Melbourne Mercer Global Pension Index (MMGPI). Rapporten fremhæver danskernes generelt høje pensionsindbetaling i forhold til lønnen og et pensionssystem, der har eksisteret så længe, at pensionsformuens størrelse ift. BNP er blandt de højeste målt i undersøgelsen.

Læs pressemeddelelse her.

Selvom det danske pensionssystem er verdens bedste, så påpeger rapporten, at selv det bedste kan blive bedre.

Rapporten indeholder 4 konkrete anbefalinger til det danske pensionssystem:

  • Vi skal samlet set spare mere op.
  • Vi bør øge fokus på, at sikre ægtefæller en mere ligelig fordeling af de opsparede pensionsmidler ved skilsmisse.
  • Vi skal blive bedre til at gøre det attraktivt for de ældre at forblive på arbejdsmarkedet i takt med, at den forventede levetid øges.
  • Vi skal styrke integration mellem de forskellige opsparingsformer i det danske pensionssystem og dermed reducere modregningsproblematikker.

”Det danske pensionssystem er forsat solidt, men på nogle punkter går det den forkerte vej. Via arbejdsmarkedspensionerne har danskere sparet store beløb op gennem mange år. Samtidig er ansvaret for at finansiere vores alderdom flyttet fra staten til den enkelte borger. Det giver et mere robust pensionssystem. Desværre er pensionssystemet blevet mere uigennemskueligt de senere år, samtidig med at store grupper har opdaget, at det faktisk ikke kunne betale sig for dem at spare op til pension på grund af modregning i offentlige ydelser. Øget kompleksitet gør det sværere for opsparerne at gennemskue, hvordan de bedst sparer op til deres alderdom, og det har en negativ indflydelse på tilliden til systemet”, siger Mercers direktør i Danmark, Maria Hjorth.

”Incitamentet til at spare op skal være enkelt og forudsigeligt – det samme gælder vores pensionssystem. Hvordan vi sparer op til vores alderdom, er en af de vigtigste privatøkonomiske beslutninger vi aktivt skal tage stilling til igennem livet”, fremhæver Maria Hjorth.

  Download
Access MMPGI 2017 Report Highlights which includes key charts and recommendations, and a Country Fact Sheet of the country of your choice
*Felt påkrævet