Mercer Danmark | Aalund - Firmapension Barometret 2018

Mercer: Bedst på kundetilfredshed for 15. år i træk

Vores viden / Pension og forsikring

Mercer bedst på kundetilfredshed for 15. år i træk
Mercer Pensionsrådgivning bedst på kundetilfredshed for 14. år i træk
Calendar

Aalund - Firmapension Barometret 2018

For 15. år i træk er Mercer kåret som den pensionsmægler, der har den højeste kundetilfredshed i branchen. Resultatet kommer fra undersøgelsen Firmapension Barometret, der hvert år foretages af analyseinstituttet Aalund. Resultaterne viser, at Mercer ligger bedst på alle 11 målepunkter. 

STIGENDE BEHOV FOR PENSIONSRÅDGIVNING
Behovet for pensionsrådgivning er stigende i takt med at nye produkter og krav introduceres af pensionsselskaberne og at der fra politisk side løbende laves ændringer i pensionssystemet.

Derudover ses en øget efterspørgsel blandt virksomhedskunder om en endnu bredere sammenligning af pensionsselskaberne. Forskel på prissætning af forsikringer og afkast på opsparing har altid været i fokus men serviceydelser til opsparerne herunder digitale løsninger og fleksibilitet i sammensætningen af pensionsordningen fylder mere, når virksomheder vurderer hvordan den bedste løsning for deres medarbejdere ser ud.
   
Mercer leverer helhedsrådgivning og sparring om valg af pensionsselskab, hvor der også indgår et overblik over selskabernes investeringsstrategier, der i sidste ende bestemmer afkastet i pensionsordningerne.

EN FØRSTEPLADS DER FORPLIGTER
Selvom Mercer har siddet på undersøgelsens top i 15 år, er det fortsat væsentligt at analysere de underliggende resultater. Indsatsen overfor kundernes vigtigste aktiv – medarbejderne - fremhæves i år.

Dette ses i tilfredsheden med Mercers rådgivning af medarbejderne og det tilgængelige informationsmateriale til kunder og medarbejdere. Her ligger Mercer langt over undersøgelsens andre mæglere.

Også de pensionsansvarlige føler sig godt behandlet i forholdet til Mercer. Her topper Mercers evne til at komme med anbefalinger med udgangspunkt i virksomheden, og opfølgning på forespørgsler. Denne konstante udvikling understreger, hvorfor Aalunds Firmapension Barometret, udover Mercers egen dialog med kunderne, er vigtig for virksomheden.

“Førstepladsen tages ikke for givet hos os. Vi er dybt taknemmelig for den feedback vi løbende får fra vores kunder. Vores forretnings kompas er rettet mod kundernes behov og tilfredsheden med de services Mercer leverer. Undersøgelsen er med til at guide os, når det gælder prioritering af løbende forbedringer og udvikling af nye services” siger Mercers administrerende direktør Dorothee Gnaedinger.

Undersøgelsen er gennemført af analyse- og konsulentvirksomheden Aalund, hvis Firmapension Barometer er bredt annerkendt i branchen.

 

  Kontakt os

Udfyld formularen nedenfor, hvis du har spørgsmål om Mercer eller undersøgelsen, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

Bliv kontaktet af en konsulent fra Mercer
*Felt påkrævet