Mercer Danmark | 2017 Cost of Living - København er dyrest i Norden

Newsroom

KØBENHAVN ER DEN DYRESTE BY I NORDEN

  • 21. juni 2017
  • Danmark, København

Den danske hovedstad er faldet 4 pladser siden sidste år, men er forsat dyrere at bo i end hovedstæderne i nabolandene – det viser Mercers årlige undersøgelse Cost of Living Survey

Verden forandrer sig hastigt og udstationering af medarbejdere bruges i stadig stigende grad af multinationale virksomheder med globale strategier for talent-management.

Multinationale selskaber vurderer løbende omkostningerne ved udstationeringspakkker, når de sender medarbejdere på job ude i verden – og her lægges Mercer globale data om omkostningsniveauer til grund for sammensætning af lønpakker og goder. Mercer publicerer for 23. år i træk Cost of Living Survey, der i år konkluderer at et ustabilt boligmarked og inflation på varer og ydelser påvirker de samlede omkostninger, når medarbejdere skal udstationeres.

“Globalisering af markedet er en selvfølge, når virksomheder opererer på tværs af landegrænser og med internationale projekter, der udvikler fremtidige ledere,” siger Ilya Bonic, Senior Partner og President hos forretningsområdet Career hos Mercer. “Der er talrige personlige og forretningsmæssige fordele ved at sende medarbejdere til udlandet på korte eller lange projekter, blandt andet international erfaring, opbygning af kompetencer, og omfordeling af resurser.”

Norden er spredt på listen 
Alle byer i Eurozonen er faldet i forhold til sidste år. København er faldet fra en 24. til en 28. plads. Det lille drop skyldes ikke nødvendigvis prisen på varer og ydelser, der ikke steg betydeligt.

Helsinki er gået fra plads 64 til 88 i forhold til sidste år grundet euroens udvikling mod den amerikanske dollar (euroen faldt 4,04 % mod den amerikanske dollar i perioden marts 2016 til marts 2017). Den svenske krone faldt også (4,73 %) i forhold til amerikanske dollar i samme periode, hvilket forklarer Stockholms fald fra plads 84 i 2016 til 106. Til sammenligning steg den norske krone 3,40 % i forhold til den amerikanske dollar, og er medvirkende til Oslos oprykning fra plads 59 til 46. Oslo har også, ud af de fire byer, den højest målte inflation på goderne i undersøgelsen.

Sådan fordeler undersøgelsens lande sig
I Mercers Cost of Living Survey for 2017 dominerer asiatiske og europæiske byer toppen over de dyreste steder for udstationering – Hong Kong (2), Tokyo (3), Zürich (4), og Singapore (5). Når det gælder omkostninger i forhold til goder og sikkerhed, er Luanda (1) i Angola først. Andre byer i top 10 er Seoul (6), Genève (7), Shanghai (8), New York (9), og Bern (10). I bunden af listen ligger Tunis (209), Bishkek (208), og Skopje (206).

Mercers undersøgelse er en af verdens mest omfattende og er udarbejdet som hjælp til multinationale selskaber og regeringer, der løbende skal vurdere udstationerede medarbejderes lønpakker. New York er udgangspunkt for indekset, som alle byerne sammenlignes med. Valutaændringer sammenlignes med den amerikanske dollar. Undersøgelsen dækker over 400 byer på tværs af fem kontinenter og måler komparative omkostninger på mere end 200 emner indenfor beliggenhed inklusiv bolig, transport, mad, tøj, husholdningsartikler mv.

“Selvom udstationering, talent-management og aflønning historisk set har været styret separate, ser vi, at virksomheder nu anvender en mere holistisk tilgang, når de optimerer udstationeringsstrategier. Kompensationen skal være konkurrencedygtig og skal fastsættes baseret på leveomkostninger, valuta og beliggenhed,” siger Bonic.

Amerika
Byerne i USA er i toppen, og New York (9) er dyrest og er rykket to pladser op fra 2016. San Francisco (22) og Los Angeles (24) følger efter at have flyttet sig henholdsvis 4 og 3 pladser i forhold til listen fra 2016. Andre byer i USA tæller Chicago (32), Boston (51), og Seattle (76). Portland (115) og Winston Salem (140) er fortsat i bunden, når det gælder leveomkostninger i USA.

Nathalie Constantin-Métral, leder for Cost of Living-undersøgelsen hos Mercer, siger “Byerne I USA ligger generelt stabilt med enkelte ændringer grundet den amerikanske dollars udvikling mod andre valutaer.”

I Sydamerika er de brasilianske byer Sao Paulo (27) og Rio de Janeiro (56) sprunget henholdsvis 101 og 100 pladser grundet en styrket valuta. Det finansielle centrum Buenos Aires i Argentina er nummer 40 og følges af Santiago (67) og Montevideo i Uruguay (65), der er rykket henholdsvis 41 of 45 pladser.

Andre byer i Sydamerika, der er steget på listen, er Lima (104) og Havana (151). San Jose, Costa Rica (110) er faldet fra plads 94 og har dermed det største drop. Caracas i Venezuela er fjernet fra undersøgelsen grundet kompleks valutaudvikling, da forskelle i valutakurser placerer byen henholdsvis i bunden eller toppen af listen.

“Inflation påvirker fortsat placeringen af sydamerikanske byer, hvor nogle er steget mens andre er faldet grundet fald i værdien af den lokale valuta,” siger Constantin-Métral.

Vancouver (107) er højdespringer i Canada med 35 pladser og overhaler Toronto (119), efterfulgt af Montreal (129) og Calgary (143). På plads nummer 152 er Ottawa, som den lavest rangerede by i Canada. “Den canadiske dollar steg i værdi og er dermed årsag til de store spring på listen,” forklarer Constantin-Métral.

Europa, Mellemøsten, og Afrika
Kun tre byer i Europa er repræsenteret i top 10. Zürich (4) er stadig dyrest med Genève (7) og Bern (10) i hælene. Moskva (14) og Sankt Petersborg (36) sprang 53 og 116 pladser i forhold til sidste år grundet markant stigning i valuta i forhold til den amerikanske dollar, samt priser på varer og ydelser. London (30), Aberdeen (146) og Birmingham (147) faldt imidlertid 13, 61 og 51 pladser grundet pundets fald efter Brexit. Paris faldt 18 pladser og er nu nummer 62.

Placeringerne af andre byer i Vesteuropa faldt også, såsom Wien (78) og Rom (80), oftest grundet fald i valuta; det samme gjorde følgende tyske byer München (98), Frankfurt (117), Berlin (120), Düsseldorf (122) og Hamborg (125).

“På trods af moderate prisstigninger i de fleste europæiske byer, så man et fald i værdien af flere af landenes valutaer mod den amerikanske dollar, hvilket skubbede de fleste vesteuropæiske byer ned af listen,” forklarer Constantin-Métral. “Derudover har andre faktorer, såsom eurozonens økonomi også påvirket byerne.”

Af byer i Øst- og Centraleuropa faldt placeringerne for Prag (132) og Budapest (176), mens Minsk (200) og Kiev (163) hoppede henholdsvis 4 og 13 pladser opad trods stabile boligpriser.

Tel Aviv er nummer 17 og er fortsat dyrest i Mellemøsten fulgt af Dubai (20), Abu Dhabi (23), og Riyadh (52). Jeddah (117), Muscat (92), og Doha (81) er blandt de knapt så dyre i området. Kairo (183) er regionens bundplacering og faldt 92 pladser i forhold til sidste år grundet et massivt fald i valutaen.

“Ægyptens beslutning om at acceptere en fleksibel valutakurs mod et lån på 12 milliarder over tre år for at styrke landets økonomi har haft betydning for et massivt valutafald på mere end 100% mod den amerikanske dollar, der skubber Kairo ned af listen” siger Constantin-Métral.”

En del afrikanske byer ligger fortsat højt på listen i år grundet høje leveomkostninger og høje priser på varer og ydelser. Luanda (1) er dyrest bade i Afrika og globalt på trods af fald i valuta. Victoria (14), Ndjamena (16), og Kinshasa (18) følger trop. Tunis er nummer 209 og har den laveste rangering for regionen.

Asien og Stillehavsområdet
Fire byer i top 10 ligger i Asien. Hong Kong (2) er dyrest da valutaen er låst til den amerikanske dollar. Hong Kong følges af Tokyo (3), Singapore (5), Seoul (6), og Shanghai (8).

“Japanske byer er flyttet op på listen grundet en styrket yen og høje omkostninger på goder og ydelser og et dynamisk boligmarked,” tilføjer Constantin-Métral. “Størstedelen af de kinesiske byer i undersøgelsen rykkede ned grundet den kinesiske yuans fald mod den amerikanske dollar.”

Australske byer steg i år på grund af en styrket australsk dollar. Sydney (25), Melbourne (46) og Perth (50) er med på listen.

Indiens dyreste by er Mumbai (57) der steg med 25 pladser. New Delhi (99) og Chennai (135) steg også og det samme gjorde de lavest placerede i regionen, Bengaluru (166) og Kolkata (184).

Bangkok (67), Jakarta (88) og Hanoi (100) steg i graderne. Karachi (201) og Bishkek (208) er de lavest placerede.

Mercer udarbejder rapporter om leveomkostninger og boligomkostninger for hver af byerne i undersøgelsen. Besøg www.mercer.com/col for mere information om undersøgelsens resultater. Individuelle rapporter kan købes via https://www.imercer.com/products/cost-of-living.aspx eller ved at ringe til Mercer Client Services i Warsawa på +48 22 434 5383.

***Bemærkninger til redaktører***
Listen over rangeringer gives til journalister med henblik på referencebrug og bør ikke offentliggøres i sin helhed. De øverste 10 og de nederste 10 byer på listen kan gengives i tabelform.

Tallene, der er anvendt i Mercers sammenligninger af leveomkostninger og boligomkostninger, stammer fra en undersøgelse, der er gennemført i marts 2017. Valutakurser fra det tidspunkt og Mercers internationale kurv af varer og tjenester er anvendt som grundlag for målingerne.

Regeringer og større virksomheder anvender data fra denne undersøgelse til at sikre deres medarbejderes købekraft, når de udstationeres til udlandet. Data vedrørende omkostninger til lejeboliger anvendes til at vurdere lokale godtgørelsesbeløb for udstationeringsboliger. Valget af byer til undersøgelsen er foretaget på baggrund af behovet for data.

Om Mercer
Mercer er en ledende global rådgivningsvirksomhed inden for Pension, Investering og HR.

Mercer har mere end 20.000 medarbejdere i mere end 40 lande. Mercer er et datterskab, som ejes 100 % af Marsh & McLennan Companies (NYSE: MMC), en global konsulentvirksomhed, der tilbyder rådgivning og løsninger inden for risiko, strategi og HR. Med 57.000 medarbejdere på verdensplan og en årlig indtjening på mere end 13 mia. USD er Marsh & McLennan Companies også moderselskab for Marsh, som er førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning, Guy Carpenter, som er førende inden for formidling af risiko- og genforsikring, og Oliver Wyman, som er førende inden for ledelsesrådgivning. Yderligere oplysninger kan findes på www.mercer.com. Følg Mercer på Twitter @MercerInsights.

Mercer tilbyder også rådgivning og markedsdata om aflønning af internationale og udstationerede medarbejdere og samarbejder med multinationale virksomheder og regeringer verden over. Mercer har en af verdens mest omfattende databaser, der dækker politikker for udstationering, aflønningsmetoder og data vedrørende leveomkostninger samt godtgørelse for bolig mv. Mercer afholder årlige konferencer om global mobilitet og andre arrangementer om de seneste tendenser og den nyeste forskning inden for mobilitet. Yderligere oplysninger kan findes på https://www.imercer.com/EU/tabs/gm.aspx. Følg Mercers nyheder om udstationeringer på Twitter @MercerMobility.

 

 

KONTAKTINFORMATIONEN