2019 Cost of Living Ranking

Mercer Karriere

2019 Cost of Living Ranking

  • 26.06.2019
  • Danmark, København

København falder seks pladser i dette års udgave af Mercers årlige undersøgelse af leveomkostninger for udstationerede – fra nr. 14 til nr. 20. Det er 25. gang ranglisten udfærdiges, hvor top ti i år domineres af byer i Asien.

 

Ud- og indstationering (mobilitet) er fortsat en af drivkrafterne bag multinationale virksomheders globale konkurrenceevne, og en mulighed for de ansatte til at udvikle karrieren.

I en verden i konstant forandring er effektive medarbejdermobilitets- og udstationeringsprogrammer blevet en vigtig komponent i multinationale virksomheders HR strategi. Flertallet (65 %) af de virksomheder, der deltog i Mercer's 2019 Global Talent Trends rapport, tilkendegav således, at de bruger medarbejdermobilitet i deres HR-strategi. Omkostninger i forbindelse med udstationering indgår som en afgørende faktor i beslutningsprocessen, og her bliver Mercers undersøgelse af leveomkostninger for udstationerede et værdifuldt redskab. Undersøgelsen viser bl.a., at faktorer som udsving i valutakurser, fluktuerende husleje priser og inflation har stor indflydelse på de samlede omkostninger i forbindelse med et udstationeringsforløb.

”I en økonomi med fokus på viden, digitalisering og øget globalt samspil bliver medarbejder mobilitet og ud- og indstationering fortsat vigtigere i udviklingen af en konkurrencedygtig strategi for multinationale virksomheder”, udtaler Ilya Bonic, President of Mercer’s Career forretning. ”Der er flere fordele både personlige og organisatoriske ved at arbejde strategisk med ud- og indstationering f.eks. karriereudvikling, erfaringsudveksling og ressourceallokering. For at kunne designe de udstationeringsprogrammer der indeholder flest fordele og bidrager mest til bundlinjen, er det afgørende at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger og lønpakker.”

Af Mercer’s 2019 rapport over leveomkostninger fremgår det, at top ti listen over dyreste byer domineres af Asien, med hele otte byer – primært drevet af prisen på forbrugsvarer for udstationerede samt udgifter til bolig. Tokyo (2), Singapore (3) og Seoul (4) ligger på de øverste pladser på listen, der for andet år i træk toppes af Hong Kong (1). Øvrige byer i top ti er Zurich (5), Shanghai (6), Ashgabat (7), Beijing (8), New York City (9), og Shenzhen (10). I den anden ende af listen finder vi byer som Tunis (209) Tashkent (208) og Karachi (207), som de billigste steder at være udstationeret.

Mercers undersøgelse af leveomkostninger er en af verdens mest omfattende, og er designet til at hjælpe multinationale virksomheder, organisationer og regeringer til at fastslå niveauet på lønpakker og beslutte budgettet for deres udstationerede medarbejdere. New York City danner basis for alle sammenligninger, og alle udsving i valuta måles mod US dollar. Undersøgelsen omfatter mere end 500 byer verden over, og dette års rangliste indeholder 209 byer fordelt på fem kontinenter, og måler på mere end 200 punkter inkl. boligudgifter, transport, forplejning, hushold og underholdning.

“Leveomkostninger er en vigtig faktor i en given bys overordnede tiltrækningskraft for erhvervslivet”, udtaler Yvonne Traber, Global Mobility Product Solutions Leader hos Mercer. “Beslutningstagere anerkender i stigende grad, at globaliseringen øger byers behov for at udvikle sig og kommunikere aktivt for at stå stærkt i konkurrencen om at levere vilkår, der tiltrækker både investeringer og mennesker – to afgørende komponenter til en bys fremtid.”

Europa, Mellemøsten og Afrika

På trods af moderate prisstigninger i de fleste Europæiske byer, er mange af de deltagende byer faldet på ranglisten. ”Det skyldes især den styrkede US dollar vs. europæiske valutaer”, forklarer Ms. Traber, “Visse sikkerhedspolitiske faktorer og bekymring angående den økonomiske udvikling har også haft en effekt på regionen”

Således er kun en by i Europa i top ti – Zürich på en femte plads. Schweitz huser også de næste europæiske byer på listen Bern (12) og Geneve (13), der begge falder to pladser. København falder seks pladser fra nummer fjorten til nummer tyve, men ligger fortsat som den by i Norden, det er dyrest at være udstationeret i. Olso (61) er nærmest, og Stockholm (127) følger efter. Begge byer har også oplevet et fald på henholdsvis fjorten og otteogtredive pladser.

”Selvom København nu ’kun’ er 20. dyreste by at bo i, er leveomkostninger i København stadig en udfordring i forhold til danske multinationale virksomheder og dét at kunne tiltrække deres globale medarbejdere til byen. Virksomhederne bruger medarbejdermobilitet til at udvikle både medarbejdere og forretning ved – i kortere eller længere perioder – at sende medarbejdere fra den globale organisation til hovedsædet i Danmark. I den forbindelse opstår betydelige udfordringer i forhold til at sætte det rigtige niveau på lønpakken og beslutte, hvem der bærer omkostningsbyrden ved de høje leveomkostninger – medarbejderen eller virksomheden?” udtaler Jytte Svensen, Senior Mobility ekspert i Mercer Danmark.   

Byer i Vesteuropa, inkl. Milan (45), Paris (47), Oslo (61), og Madrid (82), er også faldet på ranglisten med henholdsvis tolv, tretten, fjorten, og atten pladser. Stuttgart (126) faldt markant sammen med Berlin (81) og Dusseldorf (92). Byer i UK oplevede begrænsede fald herunder Birmingham (135), med syv pladser, Belfast (158) seks pladser, og London (23) med fire pladser.

Af øst- og centraleuropæiske byer, kan vi nævne Moskva (27), St. Petersburg (75), Prag (97), og Warszawa (173), som er faldet henholdsvis ti, seksogtyve, fjorten, og nitten pladser.

Tel Aviv (15) er fortsat den dyreste by i Mellemøsten fulgt af Dubai (21), Abu Dhabi (33), og Riyadh (35). Cairo (166) er stadig den billigste by i regionen at være udstationeret i. “Mange af de mellemøstlige valutaer skygger US dollar, der sammen med markante stigninger i husleje for boliger til udstationerede har løftet byerne på ranglisten”, udtaler Ms. Traber.

N’Djamena (11) er faldet ud af top ti, men forbliver den højest rangerede by i Afrika. Derefter kommer Victoria (14) og Kinshasa (22), der er stiger med henholdsvis syv og femten pladser. Libreville (24) falder seks pladser. Og med et fald på en enkelt plads lander Tunis (209) i Tunesien, som den billigste by at være udstationeret i både for Afrika og globalt.

Amerika

Byer i USA kravlede op af dette års rangliste på baggrund af en stærkere US dollar og andre byers markante fald. New York steg fire pladser til en niende plads, og er den højest rangerende by i regionen. San Francisco (16) og Los Angeles (18) steg med henholdsvis tolv og sytten pladser, og Chicago (37) hoppede fjorten pladser op. Andre byer, hvor det er blevet dyrere at være udstationeret i USA, er Washington, DC (42) som er oppe med fjorten pladser, Miami (44) er oppe med sejsten pladser og Boston (49) som er steget med enogtyve pladser. Af de deltagende byer i USA er Portland (107) og Winston Salem i North Carolina (138) fortsat de billigste byer i undersøgelsen.

I Sydamerika er Montevideo, Uruguay (70) rangeret som den dyreste by, efterfulgt af San Juan (72), som steg treogtyve pladser. Andre byer i Sydamerika, som er steget på ranglisten er Panama City (93), San Jose (131), og Havanna (133), der stiger henholdsvis enogtyve, ti og toogtyve pladser. På trods af stigende priser på varer, tjenesteydelser og indkvartering er byer i Brasilien og Argentina faldet på listen. Det gælder især São Paolo (86) nede med otteogtyve pladser, Rio de Janeiro (121) nede med toogtyve pladser, samt Buenos Aires (133) der falder syvoghalvtreds pladser. Managua (200) er den billigste by i Sydamerika.

De fleste canadiske byer ligger fortsat stabilt på ranglisten. Den højest rangerede by Vancouver (112) faldt tre pladser. Toronto (115) er nede med seks pladser, mens Montreal (139) steg otte pladser. Calgary (153) og Ottawa (161) holder deres pladser fra sidste år.

Asien og Stillehavsregionen

Otte af byerne i dette års top ti ligger i asien især drevet af boligmarkedet og prisen for indkvartering. Hong Kong (1) er for andet år i træk den dyreste by for udstationerede både i asien og globalt, bl.a. som følge af boligmarkedet, men også fordi valutaen skygger US dollar. Efter Hong Kong kommer Tokyo (2), Singapore (3), Seul (4), Shanghai (6) og Ashgabat i Turkmenistan (7).

Mumbai (67) er Indiens dyreste by, fulgt af New Delhi (118) og Chennai (154). Bengaluru (179) og Kolkata (189) er de billigste af de indiske byer på ranglisten. Andre asiatiske byer på listen inkluderer Bangkok (40), som er oppe tolv pladser. Hanoi (112) og Jakarta (105) stiger også på ranglisten med henholdsvis femogtyve og tolv pladser. Bishkek (206) og Tashkent (208) er fortsat de billigste byer i regionen at være udstationeret i.

Australske byer falder også på ranglisten, primært drevet af svækkelsen af den australske dollar over for US dollar. Australiens dyreste by at være udstationeret i Sydney (50) falder enogtyve pladser. Melbourne (79) og Perth (87) falder henholdsvis enogtyve og seksogtyve pladser.

Mercer udfærdiger individuelle leve- og indkvarteringsomkostningersrapporter for hver by i undersøgelsen. For yderligere information om ranglisten, se venligst https://mobilityexchange.mercer.com/Insights/cost-of-living-rankings. Vil du gerne købe individuelle rapporter se https://mobilityexchange.mercer.com/multinational-approach-cost-of-living-data eller ring til Mercer Client Services i Polen på +48 22 434 5383.

Noter til redaktører

Resultaterne i Mercers rangliste over leve- og indkvarteringsomkostninger er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget i marts 2019. Opgørelsen er baseret på valutakurser fra daværende tidspunkt og priser fra Mercers internationale indkøbskurv af varer og serviceydelser.

Regeringer og virksomheder bruger data fra ranglisten til at værne om købekraften af deres udstationerede medarbejdere. Data om husleje bruges som grundlag for at vurdere boligtillæg. Byer udvælges til deltagelse i undersøgelsen baseret på efterspørgslen efter data.

Om Mercer

Mercer er global leder inden for rådgivning om pension, investering og HR. Mercer hjælper kunder verden over med at fremme sundhed og performance af deres vigtigste aktiv - medarbejderne. Mercer har 23.000 medarbejdere, har kontorer i 44 lande og er aktive i mere end 130 lande verden over. Som datterselskab i Marsh & McLennan Companies (NYSE: MMC), er Mercer del af et globalt team af professionelle servicevirksomheder, der tilbyder rådgivning og løsninger inden for risikostyring, strategi og HR. MMC tæller, udover Mercer, også forsikringsmæglervirksomheden Marsh; global leder inden for genforsikring Guy Carpenter; og Oliver Wyman, som er førende inden for strategi og risici. MMC har på verdensplan 75.000 medarbejdere og en årlig omsætning på over 17 mia. US dollars For mere information om Mercer se www.mercer.com eller www.mercer.dk

Mercer leverer også rådgivning og markedsdata inden for aflønning af internationale medarbejdere, og arbejder med multinationale virksomheder og regeringer verden over. Mercer har og vedligeholder en af verdens mest omfattende databaser over politikker og kompensationsniveauer for ud- og indstationering inkl. leveomkostninger, indkvarteringsomkostninger, og kompensation for svie og smerte. Mercer afholder løbende konferencer og seminarer om global mobilitet, der giver virksomheder de seneste tendenser og viden om ud- og indstationering. Se https://mobilityexchange.mercer.com/ for mere. Følg os på Twitter @Mercer.

Mercer Cost of Living Survey – Worldwide Rankings 2019 - Top 20

(Mercer international basket, including rental accommodation costs)

Rank as of March

City

Country/Region

2018

2019

1

1

HONG KONG

Hong Kong (SAR)

2

2

TOKYO

Japan

4

3

SINGAPORE

Singapore

5

4

SEOUL

South Korea

3

5

ZURICH

Switzerland

7

6

SHANGHAI

China

43

7

ASHGABAT

Turkmenistan

9

8

BEIJING

China

13

9

NEW YORK CITY

United States

12

10

SHENZHEN

China

8

11

NDJAMENA

Chad

10

12

BERN

Switzerland

11

13

GENEVA

Switzerland

21

14

VICTORIA

Seychelles

16

15

TEL AVIV

Israel

28

16

SAN FRANCISCO

United States

15

17

GUANGZHOU

China

35

18

LOS ANGELES

United States

23

19

OSAKA

Japan

14

20

COPENHAGEN

Denmark

 

Source: Mercer’s 2019 Cost of Living Survey

KONTAKTINFORMATIONEN