Ansat hos Mercer | Mercer Danmark

Ansat hos Mercer

Karriere

At arbejde hos Mercer i Danmark

At arbejde hos Mercer i Danmark

Mercer er verdens førende HR-konsulentvirksomhed, som hjælper organisationer med at få medarbejderne til at yde deres bedste. I Danmark er vi desuden en af de førende pensionsmæglere og har i over et årti rangeret højest på kundetilfredshed.

Hvis du trives med udfordringer, brænder for dine ideer, elsker at løse problemer og virkelig holder af mennesker, opfordrer vi dig til søge job hos Mercer - i Danmark eller globalt.

Vores kompetencer inden for talent, sundhed, pension og investeringer placerer Mercer i en unik position, hvor vi kan hjælpe vores kunder med at nå det ekstraordinære - og ekstraordinære resultater kræver ekstraordinære folk.

Måske er det dig?

Ansat hos Mercer

Hos Mercer vil du typisk arbejde sammen med verdens førende virksomheder og organisationer. 9 ud 10 virksomheder på Fortune® 100 er kunde hos Mercer globalt, og mere end halvdelen af virksomhederne i C20-indekset er kunder i Mercer Danmark.

  • Hos Mercer arbejder du sammen med kolleger, som er stærkt engageret i at nå de højeste standarder defineret af vores kunder - og af os selv.
  • Hos Mercer arbejder du for en virksomhed, som tilbyder et bredt spektrum af uddannelses- og udviklingsmuligheder.
  • Hos Mercer arbejder du for en virksomhed, som driver sin forretning efter de højeste standarder for integritet.

Er du klar til at starte næste fase af din karriere hos Mercer? Se vores ledige stillinger.

Fordele

Medarbejdere i Mercer har mulighed for at optimere værdien af personalegodepakken ved individuelt at foretage til- og fravalg indenfor en årlig fastsat ramme af personalegoder:

Fleksible personalegoder
Nogle personalegoder er fleksible og kan tilpasses efter dit behov. En gang om året vælger du sammensætningen af dit pensionbidrag, bredbånd, aviser, om du ønsker at være med i kunst- og vinklubben, om du ønsker sundhedsforsikring til ægtefælle/barn - alt sammen dele, som kan sammensættes så det passer til dig.

Du kan vælge at konvertere en større del af din løn til pensionsopsparing - eller omvendt: mindre opsparing og mere udbetalt hver måned.

Pension og bonus
Mercer betaler 15 % pension oveni din løn. Dertil kommer bonusordning, hvor resultatet bl.a. afhænger af opnåelsen af de mål, du og din chef har fastsat ved de to årlige medarbejdersamtaler. Pensionssammensætningen udarbejdes naturligvis i samtale og enighed med en kyndig pensionsrådgiver i starten af din ansættelse

Ferie og fridage
Du får 6 ugers betalt ferie med forhøjet ferietillæg på 2,5 % (normalt 1 %). Grundlovsdag, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er betalt fridage. Har du behov for en fridag ved flytning, eget bryllup/sølvbryllup eller ved begravelse i nærmeste familie, betaler vi også den.

Forsikring
Som medarbejder i Mercer er du omfattet af en arbejdsskadeforsikring, en erhvervsrejseforsikring og en ulykkesforsikring (dækkende 24 timer i døgnet). Desuden sørger vi for en sundhedsforsikring, der dækker behandling på privathospital- eller klinik samt kritisk sygdomsforsikring, der dækker ved en række kritiske sygdomme. Din ægtefælle eller partner kan omfattes af sundhedsforsikringen, og med to fuldt betalende forældre, er dine børn gratis omfattet af sundhedsforsikringen

Andre goder
Privat ADSL-forbindelse, kantineordning, frugt, te, kaffe osv., fælles morgenmad hver fredag, tilskud til deltagelse i diverse motionsløb. Desuden har vi renseriordning.
Mercer lægger også vægt på muligheder for socialt samvær bl.a. i form af løbehold, deltagelse i DHL Stafetten, vinklub, m.m. samt fælles temadage for hele virksomheden, hvor vi kombinerer fagligt og socialt indhold.

Omfanget og udvalget af både faste og fleksible personalegoder hos Mercer er under løbende udvikling. Der kan derfor forekomme afvigelser fra ovenstående.

Karriere @ Mercer

Vi arbejder for at gøre en forskel i folks liv.

Mercer Cares

Mercer kolleger verden over samarbejder for at gøre en forskel i deres samfund.

Læs mere
Ansøgningsproces

Klar til at søge? Her er et overblik over hvad du kan forvente i processen.

Læs mere
Mercer Alumni Network

Hold kontakten og hold dig informeret. Bliv medlem af vores LinkedIn-netværk.

Følg os på Linkedin
Mercer Karriere

Din karriere hos Mercer starter her. Se ledige stillinger og læs om vores kultur mm.

Læs mere
Join Our Community

Du får adgang til et netværk på mere end 6000 Mercer-kolleger over hele verden.