Mercer
HR orientering nr. 31

Vælg den rette sundhedsforsikring

Last updated: 13 oktober 2009

 

INDHOLD - nr. 30 2009

Leder: Kunderne først

Kursus i incitamentsordninger
Strategisk vurdering af virksomhedskultur

IPE Audit - et kritisk review af stillingsvurderinger

Krisen har især ramt ledernes løn
Skattereformen udfordrer virksomhedens pensionspolitik
Vælg den rette sundhedsforsikring
Styrk medarbejderengagementet med Det Sociale Indeks

Danmarks absolut mest udbredte personalegode er sundhedsforsikringen. Både blandt arbejdsgivere og medarbejdere er den stærkt populær. Men stigende priser og tiltagende forskelle i dækning betyder, at det er blevet endnu sværere at vælge det rette forsikringsselskab.

Fra at være et særligt gode forbeholdt erhvervsledere blev sundhedsforsikringen qua skattefritagelsen i 2002 næsten hvermandseje. Alle kunne være med, bl.a. fordi forsikringsselskaberne satte præmien på et ret lavt niveau i forsøget på at bide sig fast i et eksplosivt marked.

 

Men det er slut med de lave priser. Selskaberne taber penge på forsikringerne, og de har alle reageret med markante præmiestigninger eller ringere dækning. Adspurgt lyder det fra flere af dem, at endnu højere priser kan være på vej. Så fra at være et rimelig billigt personalegode er sundhedsforsikringen vokset til en betragtelig post på budgettet, hvorfor det gælder om at vælge den rette leverandør, som både er til fordel for virksomhed og medarbejder.

 

Mercer har netop udarbejdet en rapport, som giver svar på de fleste af de spørgsmål en kunde vil stå med ved valg af leverandør. De førende forsikringsselskaber på det danske marked er blevet vurderet, og en af konklusionerne er, at der er tiltagende differentiering, især på tilvalgsdækningerne.

 

Mens de primære ydelser – konsultation og forundersøgelse, speciallægebehandling, operation, ophold og lægebehandling under indlæggelse – er relativt ens hos alle leverandører, så er forskellene på områder som psykologisk bistand, behandling af muskel- og ledskader samt adgang til misbrugsbehandling mere markante.

 

Eksempelvis behandling hos psykolog, f.eks. mod stress eller udbrændthed, hvor timeprisen typisk ligger på 800 – 1.000 kr., hvis virksomhed eller medarbejder selv skal betale. Her gør det en stor forskel, om forsikringen dækker ubegrænset behandling, kun i en afgrænset periode eller for et bestemt antal behandlinger.

 

Lignende afvigelser i dækningsomfang gør sig gældende ved behandling hos psykiater, fysioterapeut, kiropraktor m.fl. Nyere behandlingstyper som zoneterapi, akupunktur og konsultation hos diætist er også områder, hvor der ses forskelle i de enkelte forsikringsselskabers dækning.

 

Når det gælder forbehold for kroniske lidelser eller lidelser, konstateret før forsikringens ikrafttræden, er der ligeledes klare forskelle. Vi anbefaler vores kunder at have ekstra opmærksomhed på, at disse forbeholder så få eller så kortvarige som muligt, da en del medarbejdere ellers risikerer at blive udelukket fra behandling i kortere eller længere tid.

 

Enkelte selskaber har forkortet karensperioden eller helt fjernet den, men flertallet har fortsat ret lange karensperioder på op til to år. Ét selskab vil i nogle tilfælde slet ikke behandle kendte lidelser. De fleste er dog villige til at fjerne karensperioden mod en højere præmie.

 

DK_HRO_31_duo

 

 

 


Kontakt

 Tine Riisberg

Yderligere oplysninger:

Tine Riisberg

 E-mail

 +45 4595 9672