DCSIMG
Mercer
HR orientering nr. 30

Contact: Mercer Feedback


Pensionsordning uden skattefradrag


 

INDHOLD - nr. 30 2009

Leder: Skattereform 2009

Gratis Compensation Management-værktøj
Klædt på til vækst

Nyt liv til livrenten

Pensionsordning uden skattefradrag
Attraktiv udstationering for både virksomhed og medarbejder
Endnu nemmere IPE

Penionsordning uden skattefradrag Når talen falder på pensionsopsparing, er fokus næsten altid på skattefradraget – og med god grund, da fradragsværdien kan være op til 59 %. Med det nye loft på indbetalinger til ratepension bliver ordninger uden fradragsret mere interessante.

Den del af Forårspakken 2.0, som vedrører vores skat, indeholder en reducering af bundskatten, en fjernelse af mellemskatten og en forhøjelse af grænsen for topskat. Det betyder lavere skat for de fleste. Men også en lavere fradragsværdi for indbetalinger til pension. Faktisk bliver fradragsværdien reduceret til godt 51 %.

 

Samtidig er der kommet loft over indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter på 100.000 kr. i alt. Vil man have yderligere fradrag i topskatten, skal indbetaling ske til en livsvarig livrente.

 

Indbetaling til kapitalpension kan ikke fradrages i topskatten. Og når mellemskatten fjernes, vil fradragsværdien for indbetalingerne være på 36-37 %, mens den afgift, der skal betales ved udbetaling, er på 40 %. Derfor bliver der næppe tale om et boom i indbetalingerne til kapitalpension med den nye 100.000 kr.'s grænse. Til gengæld kan en pensionsopsparing uden fradragsret pludselig blive interessant.

Skattefri udbetaling

Det betyder, at arbejdsgivers andel af pensionsbidraget skal beskattes på samme måde som lønnen – det er vigtigt, at medarbejderen kan dokumentere det på lønsedlen eller årsopgørelsen. Til gengæld vil alle udbetalinger være skattefrie. Det har den sidegevinst, at modregning i offentlige ydelser, herunder efterløn og folkepension, undgås.

 

Afkastet bliver beskattet som kapitalindkomst. Det afhjælpes lidt af, at der indføres et bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst på 40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for gifte i topskatgrundlaget.

 

Pensionsordning uden fradragsret er et produkt, som forsikringsselskaberne allerede har i produktsortimentet, men det bruges primært til udstationerede med-arbejdere samt medarbejdere fra andre lande, der arbejder i Danmark på forskerordningen.

 

Nogle forsikringsselskaber tilbyder kun denne form for opsparing i gennemsnitsrentemiljøet, mens andre også giver mulighed for placering i markedsrentemiljøet.

 

Mercer ser det bestemt som en mulighed for større fleksibilitet for den enkelte medarbejder, også at kunne vælge opsparing uden fradrag i firmapensionsordningen.

 

Udstationering / Forskerordning

Udstationerede medarbejdere har ikke ret til fradrag for indbetalinger til en pensionsordning. Mercers anbefaling er derfor, at man stopper indbetalingen hertil og opretter en pensionsordning uden fradragsret. Afkastet er skattepligtigt, men beskattes ikke i Danmark.

Når medarbejderen vender hjem til Danmark, er der flere muligheder med den skattefri opsparing.

Specialiserede og højtlønnede udenlandske medarbejdere, ansat under forskerordningen, kan maksimalt opnå et fradrag svarende til deres særlige bruttolønsbeskatning, dvs. enten på 25 % i tre år eller 33 % i fem år.

Det er derfor også oplagt at indbetale til en pensionsordning uden fradragsret i denne periode. Bliver medarbejderen i Danmark efter de hhv. tre eller fem år, er der flere muligheder med den skattefri opsparing.



 




HR orientering er også tilgængelig som PDF

 

 

 Download det nye nummer (946 KB)