DCSIMG
Mercer
MercerPassport

Contact: Mercer Feedback


MercerPassport - en hjælp ved udstationering


Written by: Veronica Hoff

 

INDHOLD- nr. 25/2008

Leder: Rentetilskrivning i et turbulent marked

Globale nyhedsbreve om Human Captital og Retirement
Tilfredshedsmåling på medarbejderniveau

Udvikling og karriere i fokus

Medarbejderobligationer i stærk vækst
LTI - stabile ordninger i en turbulent tid
Grænseoverskridende pensionsopsparing
Hvis du vil vide mere...
MercerPassport - en hjælpende hånd ved udstationering

Godt værktøj er som bekendt det halve arbejde. God information – både forud for og under udstationeringen – er et nødvendigt værktøj, hvis en udstationering skal ende som en succes.

 

Mercers erfaringer viser, at de væsentligste årsager til fejlslagne udstationeringer er en kombination af dårlig information før udrejsen og en familie, der trives dårligt i det nye land. En succes kan ganske vist ikke sikres 100 procent på forhånd, men god forberedelse er alfa og omega.

 

Til det formål har Mercer udviklet informationsværktøjet MercerPassport, der kan hjælpe den udstationerede med at forstå, hvordan det reelt er at leve i et andet land. Værktøjet kan give både den udstationerede og hans/hendes familie en forståelse af, hvordan man tilpasser sig et liv i det nye land med ofte fremmed kultur og anderledes skikke.

Guide til hele udstationeringen

Samtidig er MercerPassport en meget omfattende guide til alle de praktiske forhold, som er nyttige at have rede på, når man skal rejse til og leve i et nyt land. Værktøjet kan i det hele taget hjælpe fra det øjeblik, der opstår behov i virksomheden for en udstationering og hele vejen til hjemsendelsen.

 

MercerPassport dækker fundamentale informationer omkring det at leve udenlands, herunder lokale priser, udbud af essentielle varer, serviceydelser m.m. i det nye land, men man kan også finde informationer omkring de mere bløde værdier.

 

En lang række ekspertartikler i Mercer- Passport handler om, hvordan man kan tage højde for og løse potentielle problemer under en udstationering – med emner som for eksempel: arbejdsliv kontra privatliv, familiemæssige problemer, forventelige forandringer og håndteringen af dem m.v.

Alsidig information

Overordnet afhjælper MercerPassport den naturlige usikkerhed enhver udstationeret vil have, når han eller hun ikke ved, hvad der venter forude.

 

Så hvad enten man leder efter informationer omkring uddannelsesmuligheder for børnene, har problemer med at komme i kontakt med lokalbefolkningen, forsøger at finde et døgnåbent apotek, vil sørge for opholdstilladelse til familien – eller måske blot er usikker på, hvor meget taxachaufføren skal have i drikkepenge – vil MercerPassport kunne give de nødvendige svar.

 

MercerPassport, der er et web-baseret værktøj, indeholder informationer om mere end 70 emner, blandt andet:

 

  • Landeoversigt (økonomi, politik, BNP)
  • Told- og importregler
  • Pas, visum og arbejdstilladelse
  • Bolig- og ejendomsmæglerinformation
  • Praktiske tip til at flytte kæledyr, bil osv.
  • Uddannelsessystemet, internationale skoler
  • Rejser og offentlig transport
  • Forretnings- og social etikette
  • Parlør og links til sprogskoler
  • Indkøbsmuligheder, restauranter, natteliv osv.