Contact: Mercer Feedback
Written by: Mimi Lund
Siden 1. januar 2008 har en lovændring gjort det muligt at opnå skattefradrag på udenlandske pensionsopsparinger.Lovændringen er en konsekvens af EF-Domstolens dom over den danske stat. Her blev det endeligt fastslået, at den danske pensionsbeskatningslov er i strid med EU’s regler, fordi den kun giver mulighed for skattefradrag for indbetalinger til danske pensionsinstitutter.
For at efterkomme dommen skulle Danmark enten afskaffe fradragsretten – eller give samme mulighed for udenlandske pensionsinstitutter.
Danmark har valgt den sidste løsning. Pr. 1. januar 2008 anerkendes fradrag for indbetaling til udenlandske pensionsordninger. Dog skal en række betingelser være opfyldt: Pensionsinstituttet skal...
Pensionsopspareren skal...
Herudover skal det være muligt at tjekke pensionsopsparerens oplysninger. Medarbejdere, der flytter til Danmark, kan få deres nuværende pensionsordning godkendt efter særligt lempelige regler.
Dog skal pensionsordningen;
Medarbejderen skal have betalt til ordningen i mindst 1 år før tilflytning til Danmark, og må ikke have været fuldt skattepligtig til Danmark de seneste 3 år. Der kan højst opnås fradragsret for indbetalingerne i udlandet i 5 år.
Lovændringen skaber desuden mulighed for at føre fradragsberettigede pensionsordninger ind og ud af Danmark uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.
Lov om Pensionsafkastskat er også blevet ændret, så de udenlandske pensionsinstitutter kan beregne og afregne pensionsafkastskatten (PAL-skat). Den er hidtil blevet afregnet kollektivt for gennemsnitsrenteprodukter i pensionsinstitutterne. Fra 2010 skal alle leverandører afregne PAL-skat på individniveau, som det allerede er tilfældet for pengeinstitutter og for markedsrenteprodukter. Begrænset effektMercer forventer ikke, at udenlandske pensionsinstitutter vil stå i kø for at få del i de danske pensionskunder. Danmark er et så begrænset marked, at det et spørgsmål, om det overhovedet kan betale sig – set i lyset af den nødvendige ekstra administration.
Mercer er dog positivt indstillet over for lovændringen, som kan betyde større fleksibilitet og valgmulighed for den enkelte medarbejder. Vi vil løbende følge udviklingen og orientere om nye muligheder, der måtte vise sig. |