Last updated: 12 oktober 2009
Mercers overordnede vision er, at være den ubestridte leder inden for de forretningsområder, vi beskæftiger os.Vores mission er, at sikre kunderne bæredygtig forretningsmæssig succes ved at optimere værdien af deres medarbejdere og finansielle ressourcer.
Til at underbygge Mercers vision og mission opererer vi med en række overordnede værdier, hvoraf "kunden først" er en af de vigtigste.
Det var derfor igen i år en stor glæde for os at læse det uafhængige analysefirma Aalund Business Researchs måling af kundetilfredshed på pensionsmarkedet i Danmark. For 6. år i træk står Mercer Pensionsrådgivning øverst på skamlen i Pensionsmægler Barometret – og dokumenterer dermed, at kunder altid kommer først hos Mercer.
Generelt set er tilfredsheden ellers faldet blandt de 1.290 adspurgte ansvarlige for virksomhedernes indkøb af pensionsordninger til medarbejderne – både blandt virksomheder direkte betjent af pensionsselskaberne og blandt virksomheder, der benytter en pensionsmægler. Men Mercer går imod trenden, og vi kan med glæde konstatere, at blandt virksomheder, der benytter Mercer som pensionsrådgiver, er tilfredsheden stigende.
Ikke færre end 81 % af alle Mercers kunder er "tilfredse" eller "særdeles tilfredse" med den rådgivning, vi leverer. Til sammenligning er gennemsnittet for de store mæglere i Danmark 72 %, mens pensionsselskaberne er nede på 67 % i gennemsnit.
I Mercers kernesegment af virksomheder – fra 100 til 500 ansatte – er tilfredsheden på alle målte områder større hos Mercers kunder end hos de øvrige store pensionsmægleres kunder.
Det er især på følgende serviceydelser, at Mercer vurderes bedre end de andre store mæglere: Rådgivning af medarbejdere, information om nye produkter og services, pro-aktivitet samt rådgivning om seniorløsninger. Og det er alle punkter, der typisk står højt på beslutningstagernes liste over, hvad de tillægger størst betydning i rådgivningen omkring virksomhedens pensionsordning.
Det er en fantastisk dejlig oplevelse, når den indsats vi alle i Mercer – dag efter dag – yder for vores kunder, på denne måde bliver positivt bekræftet. Så der skal ikke herske tvivl om, at vi også i fremtiden vil gøre vores yderste for at leve op til vores mission og vision ved at lade vores kunder komme i første række. |
 Delicious
 Digg
 Facebook
 LinkedIn
 Reddit
 Twitter
